V
A
N
T
A
S
T
I
C

Blodtyper hos katte

I mange år var det et mysterium. Hos bestemte racer kunne man opleve, at et helt eller dele af et kuld nyfødte killinger pludselig døde dagen efter fødslen. Mange forskellige mulige årsager blev foreslået, for eksempel bakterie- eller virusinfektion, men da man begyndte at kigge nærmere på symptomerne, fik man større og større mistanke om, at det ikke havde noget med en smitsom sygdom at gøre.

De døde killinger havde som regel blodig urin og gulsot. Hos nogle af dem faldt en del af halespidsen af. Milten var forstørret. Det var tit alle i kuldet, som blev ramt, eller kun 50% af kuldet. Det mindede mere og mere om en sygdom, som kaldes neonatal isoerytrolyse, dvs. en sygdom hvor killingens egne antistoffer ødelægger dens røde blodlegemer.

Blodtypen er knyttet til bestemte antigener på overfladen af de røde blodlegemer. Blodtypegenet består af to ”dele”, hvoraf en ene nedarves fra moderen og den anden fra faderen. Katte kan have 3 forskellige blodtyper. Type A, AB eller B, men man regner med at kun under 1% af kattene har blodtype AB, og den er i alle sammenhænge at betragte som blodtype A, når det gælder neonatal isoerytrolyse.

Da man arver et gen fra hver af sine forældre, så vil man kunne have én blodtype og bære genet for en anden. Vi ved at A altid dominerer over b, så derfor er det muligt for en kat at have blodtype A og samtidig også bære genet for blodtype B. For at en kat kan have blodtype B må begge forældrekattene have blodtype B eller være bærer af B.

Katte har i blodet antistoffer mod ”den modsatte” blodtype; katte med blodtype B har specielt stærke antistoffer mod type A-blodlegemer.

Det kan have stor betydning at kende sin kats blodtype i disse situationer:

- Ved blodtransfusion

Det høje niveau af alloantistoffer eller anti-A antistoffer hos type B-katte medfører en kraftig uforligelighedsreaktion, hvis de modtager blod fra en type A-kat. Reaktionen vil føre til at de donerede blodceller ødelægges indenfor minutter eller timer, afhængig af niveauet af alloantistoffer hos modtagerkatten. Reaktionen kan i værste fald ende med, at katten ikke overlever. Situationen er dog ikke så almindelig på grund af den lave andel af type B-katte i populationen som helhed.

Hvis den omvendte situation er tilfældet, og type B-donorblod overføres til en modtagerkat med blodtype A, udebliver en kraftig uforligelighedsreaktion, og katten overlever, men levetiden af de røde blodceller vil være kraftigt reduceret. Typisk vil cellerne overleve to dage. Til sammenligning vil blodceller, der overføres mellem katte af samme blodtype, typisk kunne overleve mellem 30-38 dage. Ved en blodtransfusion, hvor donor og modtager har forskellig blodtype, opstår en uforligelighedsreaktion – anafylaktisk shock – som i værste fald kan forløbe fatalt. Før en blodtransfusion vil dyrlægen undersøge, om der er forligelighed mellem blodtyperne.

- Ved parring

Det viser sig, at B-katte har et naturligt indhold af antistoffer mod blodtype A. Nyfødte killinger har ingen antistoffer overhovedet, inden de får dem overført igennem moderens mælk i de første 18-24 timer af deres liv. Hvis en killing har blodtype A og får overført antistoffer fra en B-kattemor, vil dens røde blodlegemer blive ødelagt og den vil med stor sandsynlighed dø.

En killing født af en B-kattemor kan kun have blodtype A, hvis faren også har blodtype A.

Neonatal Isoerytrolyse

Hvis en hunkat føder killinger med anden blodtype end sin egen, kan naturligt forekommende antistoffer mod denne blodtype overføres til killingerne via mælken.

Neonatal Isoerytrolyse ses, hvor en hunkat med blodtype B føder killinger med blodtype A eller AB. Alloantistoffet anti-A antistof kan overføres med kolostrum (råmælk), der er den første mælk, hunkatten producerer efter fødslen. Denne råmælk er fyldt med næringsstoffer og "gode" antistoffer, der skal beskytte killingerne mod infektioner i de første levemåneder. Killingernes tarm er "åben" for disse antistoffer de første 16 til 24 timer efter fødslen. Er man derfor bekendt med killingeforældrenes blodtyper, kan Neonatal Isoerytrolyse undgås ved at hindre killingerne i at sutte mælk fra hunkatten, det første døgn efter fødslen. Hvis killingerne uheldigvis får overført alloantistoffer fra kolostrum, opstår symptomer som sløvhed, gulsot og eventuelt brunfarvet urin.

Killingerne bliver oftest syge kort efter fødslen, og overlever oftest kun i 2 til 3 dage efter de kliniske symptomer har vist sig.

Parring mellem en hunkat med blodtype B og en type A-hankat resulterer i killinger med blodtype A (forældre bb x AA= alle killinger Ab), eller der kan være killinger af begge blodtyper i kuldet (forældre bb x Ab).
Type A-killinger, hvis mor har blodtype B, har stor risiko for at udvikle det såkaldte ”fading kitten syndrome” på grund af overførsel af antistoffer mod blodtype A-blodlegemer med mælken. Killingerne fødes normale, men da de optagne antistoffer angriber killingernes røde blodlegemer, får de i løbet af de første døgn efter fødslen alvorlige symptomer: sløvhed, blodmangel, gulsot og mørkfarvet urin. Hvis sådanne killinger skal reddes, skal de straks fjernes fra moderen og opfostres kunstigt eller hos en amme. Eventuelle type B-killinger i kuldet har samme blodtype som moderen og får derfor ikke disse problemer.

Hvis moderen derimod har blodtype A, og faderen har blodtype B, er risikoen for uforligelighedsproblemer i praksis lig nul, idet moderen kun vil udskille meget svage antistoffer mod type B i mælken.

Det er vigtigt, at man anvender blodtypeteknologien for at konstatere en kats blodtype og ikke parringserfaringer. Det er fordi ikke alle parringer mellem en B-hunkat og en A-hankat ender galt. Det er der flere årsager til, blandt andet:

1) hvis hankatten er blodtype Ab, får halvdelen af killingerne blodtype B og kun halvdelen af kuldet dør;

2) hunkatten kan have en lav produktion af antistoffer mod blodtype A. Antistof undersøges ved titerbestemmelse jo højere titer, jo flere antistoffer. A-katte har titerværdi på 2-32 mens B-katte har en titerværdi på 64-2048.

3) hunkatten kan have en lille mælkeproduktion i de første 16 timer efter fødslen;

4) killingerne kan indtage varierende mælkemængde

5) killingerne optager varierende mængde antistoffer. Alle disse forhold vil resultere i et varierende antal døde, syge og raske killinger.

Når man skal have blodtypetestet sin kat er der muligheden for at få det gjort hos egen dyrelæge via en blodprøve. Det kan også gøres vía en DNA prøve (spytprøve) på en vatpind som sendes til UC-Davis i californien, USA. Det koster 40$ og man får besked via mail i løbet af 7-10 dage. Man sparer altså sin kat for en blodprøve.

Hvis man alligevel ønsker at parre en B-hunkat med en A-hankat, er der mange opdrættere som rent praktisk gør det, at de våger over morkatten og killingerne i 18-24 timer for at forhindre dem i at die. I den periode giver de så killingerne modersmælkserstatning. Efter de 18-24 timer kan killingerne ikke længere optage antistoffer igennem tarmvæggen, og de kan igen die hos moderkatten. Flere opdrættere har med succes benyttet sig af denne metode.

Skrevet af Heidi Zahle